Stress

Stress kan defineres på denne måde: ”Når kravene til et individ overstiger individets ressourcer.” En stresstilstand er en måde, kroppen siger fra på, hvis der ligger for mange krav, opgaver eller udfordringer på et éns skuldre. På nogle måder kan man ligefrem sige, at stress er en ’god’ ting – for når kroppen er presset, skal hovedet høre efter. Stress kan være en sund måde for kroppen at reagere på i et omkringliggende usundt miljø.

På den måde kan man sige, at der findes både sund og usund stress. Den sunde stress kender de fleste. Det er den (gode) nervøsitet, der er i kroppen op til en deadline eller en eksamen, der gør, at vi kan yde noget ekstra i en begrænset periode. Der udskilles kortisol i kroppen, og hele systemet boostes i en forhåbentlig afgrænset periode.
Den usunde stress opstår i, når kortisolet er for længe i vores krop, dvs. hvis de høje krav og de mange opgaver bliver en fast del af hverdagen og rutinerne. Det kan medføre en række symptomer, som uddybes herunder.

I daglig tale bruger vi typisk begrebet stress ret løst – og det kan desværre være lidt misvisende. ”Jeg er godt nok stresset her til eftermiddag”, er noget de fleste har hørt, eller selv har ytret – men det er vigtigt at vide, at de kliniske symptomer på stress ikke er det samme som at have meget travlt i en kort periode.
Stress er ikke en klinisk diagnose, men derimod en klynge af symptomer, der tyder på mistrivsel. Stress kan vise sig på mange måder og i mange former, og når man er stresset, vil man typisk opleve at have nogle af disse symptomer:

• Dårlig søvn / forstyrret søvn
• Grådlabilitet (let til tårer)
• Ændring i appetit
• En følelse af uoverkommelighed (selv ved rutineopgaver)
• Træthed
• Irritabilitet (kort lunte)
• Glemsomhed
• Koncentrationsbesvær
• Hukommelsesbesvær
• Relationelle udfordringer (bliver udmattet i samvær med andre)

Når et eller flere af disse symptomer er til stede i en længere periode, begynder det typisk at begrænse den måde, man lever sit liv på. Desværre oplever vi ofte, at mange først rækker ud efter hjælp, når det har stået på alt for længe. Det kan være godt at vide, at jo længere tid der går, før man gør en aktiv indsats for at modvirke stressen – jo dybere spor sætter den. Derfor er det bedste råd, vi kan give, at man tager målrettet hånd om situationen hurtigst muligt – det kan f.eks. være ved at opsøge en psykolog.

Stress opstår ikke fra den ene dag til den anden. Man kan sammenligne med at tage på i vægt: Du vågner ikke op en morgen og vejer 50 kg mere end dagen før. Det kommer gradvist – og lidt på samme måde kommer stress ofte (dog ikke altid) snigende over en længere periode. Måske opdager man det ikke rigtigt, før symptomerne er blevet meget belastende. Som nævnt kan stress beskrives som den belastning, man mærker, når de krav, der stilles til én, er højere end det, man er i stand til at klare. Krav skal her forstås i bred forstand – det handler ikke kun om det, vi skal præstere eller levere f.eks. på arbejdet, i skolen eller lignende arenaer. Vi kan opleve det som ”krav” fra vores omverden, når vi skal håndtere svære begivenheder som f.eks.:
Alvorlig sygdom hos én selv, død eller alvorlig sygdom hos ens nærmeste, skilsmisse/brud i parforholdet, fyring fra eller udskiftning af jobbet, økonomisk usikkerhed eller uro i forhold til ens boligsituation. Det er alt sammen eksempler på situationer, hvor omverdenen stiller store krav. Altså krav, som kommer ”udefra”, og som kan være meget belastende at skulle navigere i. En anden type af krav er dem, der kommer ”indefra”. Det er krav, man stiller til sig selv, og det kan f.eks. handle om, at man har meget store ambitioner, at man påtager sig for meget ansvar, at man ikke vil spørge andre om hjælp, eller at man er meget perfektionistisk omkring alt, hvad man gør.
Hvad enten kravene kommer indefra eller udefra – eller begge dele – så kan de til tider vokse sig så store, at vi ikke er i stand til at håndtere dem. Og når det står på i en længere periode, bliver vi stressede og kan opleve en reaktion, som kan komme til udtryk i nogle af de stresssymptomer, som er nævnt ovenfor.

Når vi oplever krav eller belastninger på flere områder på samme tid, er vi yderligere sårbare – og risikoen for stress og mistrivsel øges.

Vi kan alle sammen komme ud for at stå i en uoverkommelig og belastende situation, hvor vi bliver stressede. Hvis stressen begrænser dig i hverdagen, er der behov for at gøre en aktiv indsats for at ændre på den tilstand. På samme måde kan det være rigtig fornuftigt at fokusere på forebyggelse, hvis man oplever belastninger og gerne vil være på forkant og undgå at gå ned med stress.

En psykolog kan hjælpe til at se din situation udefra – og komme med perspektiver, du ikke selv har fået øje på. Ud fra netop din situation vil psykologen vælge konkrete værktøjer, som du kan bruge i din hverdag med det samme. Som beskrevet kan stress opstå på mange forskellige måder, og det er derfor meget individuelt, hvilke teknikker og problemløsende strategier, der vil være mest relevante.

Encounters psykologer arbejder med kognitiv adfærdsterapi, hvor der er meget fokus på tankerne og den måde, vi forholder os på. Hvor end vi gerne ville, kan vi ikke altid ændre på verden omkring os – men vi kan altid arbejde med vores tanker og hvordan vi forholder os til den situation, vi står i. Vi kan ikke bare gå direkte ind og ændre på vores følelser og den måde, vi har det på. Men vi kan lære at få fat i vores tanker og arbejde med dem – og derigennem ændre på vores tilstand. Det samme gælder vores fysiske fornemmelse i kroppen, som ofte også kan være meget påvirket, når vi er stressede.

Vi ved, at det er muligt at hjælpe – med de rette teknikker og øvelser kan du indenfor en overskuelig fremtid gøre rigtig meget for at håndtere og forebygge stress. Så tag hurtigst muligt kontakt, hvis du kan genkende dig selv i denne artikel.