Spiseforstyrrelser

Ordet spiseforstyrrelse dækker over flere psykiske lidelser, hvor forholdet til spisning, mad, krop og vægt er forstyrret i en sådan grad, at det forringer livskvaliteten. Hvis du har et usundt forhold til din krop, kan dette ofte komme til udtryk gennem en spiseforstyrelse. Du vil opleve at fokus på mad, krop og vægt så stort, at det ikke efterlader overskud eller energi til andet.

Hvordan kommer en spiseforstyrrelse til udtryk?

En spiseforstyrrelse kan se ud på mange forskellige måder. Ingen spiseforstyrrelser er helt ens. Der er dog nogle tendenser, der ofte går igen. Måske kan du genkende nogle af følgende træk, og nogle kan du måske slet ikke genkende. I nogle tilfælde taber man sig rigtig meget og bliver undervægtig, men man kan også have en spiseforstyrrelse og være normal- eller overvægtig. Det kan være, du undlader at spise, eller du overspiser. Du trækker dig måske fra sociale arrangementer for at undgå at spise sammen med andre, og foretrækker at spise alene. Måske har du et særligt kritisk fokus på din kropsfigur og er meget utilfreds med din egen krop.

Der findes forskellige former for spiseforstyrrelser. Nogle af de mest udbredte spiseforstyrrelser kaldes for anoreksi, bulimi og tvangsspisning.

• Anoreksi: Ved anoreksi taber man sig meget og har et stort fokus på at undgå mad med mange kalorier eller et højt fedtindhold. Frygten for at blive overvægtig eller følelsen af at være overvægtig fylder rigtig meget.
• Bulimi: Mennesker, der lider af bulimi, oplever en stor spisetrang og har episoder, hvor der uhæmmet spises rigtig meget. Som kompensation for overspisningen kommer man muligvis til at kaste op, bruge slankende midler, dyrke overdrevent meget motion eller andre metoder for at holde sin vægt nede eller se ud på en helt bestemt måde.
• Tvangsspisning: Hvis man lider af tvangsspisning har man gentagne episoder, hvor man ikke kan stoppe med at spise. Disse episoder adskiller sig fra bulimi ved, at man ikke benytter kompenserende strategier efterfølgende. Man kan desuden også opleve, at man er helt besat af tanken om at spise.

Der kan være mange årsager til, at en person udvikler en spiseforstyrrelse, og tit er det ikke muligt at pege på en enkelt årsag. En spiseforstyrrelse kan eksempelvis starte med et ønske om at tabe sig. Herefter udvikler det sig måske til, at man begynder at spise mindre og mindre, dyrker overdrevent megen motion eller kaster op. Det kan også være, der udvikles en stor frygt for at tage på i vægt.

Vi psykologer ved, at mennesker, der lider af en spiseforstyrrelse, har meget forskellige personligheder. Der er altså ikke nogle bestemte personlighedstræk, der gør, at en spiseforstyrrelse udvikles. Det er dog normalt, at mennesker, der har en spiseforstyrrelse, oplever problemer med lavt selvværd, ensomhed, perfektionisme eller andre psykologiske problematikker. Psykologerne i Encounter kan hjælpe dig med at håndtere spiseforstyrrelsen samt blive klogere på de psykologiske problematikker, der måske er bag ved spiseforstyrrelsen.

I Encounter arbejder vi med Kognitiv Adfærdsterapi, hvor fokus er på det, vi tænker, og det vi gør. Sammen i terapien vil vi finde frem til mønstrene i dit liv, der forhindrer dig i at leve på den måde, du gerne vil. Psykologerne kan hjælpe dig med at ændre adfærden, der spænder ben for din trivsel. I terapien vil psykologen derfor hjælpe dig med at opdage og blive klogere på, hvilke af dine reaktionsmønstre, der er med til at vedligeholde din spiseforstyrrelse. Sammen vil I desuden lægge en plan for, hvordan du bedst muligt kommer ud af din spiseforstyrrelse.

Vi ved, at konkrete værktøjer og teknikker kan hjælpe dig tilbage til et sundere forhold til mad, din kropsfigur og -vægt.

Eksempler herpå kan være:

• At du sammen med din psykolog finder frem til de bagvedliggende tanker, der er med til at skabe de mønstre, du ønsker at bryde. Vi ved nemlig, at hvis vi bliver bevidste om de bagvedliggende tanker, der skaber vores uønskede adfærd, så vil vi være bedre rustet til at stå imod disse og komme tættere på det liv, vi gerne vil leve.
• At du sammen med din psykolog finder frem til en aktivitet eller en måde at aflede dig selv på, så du undgår at falde ind i dit mønster med fx overspisning eller overdreven motion.

I behandlingen af en spiseforstyrrelse, er det også vigtigt at forholde sig til, hvordan ens krop har det. En spiseforstyrrelse kan have konsekvenser for ens fysiske helbred på mange forskellige måder. Det er vigtigt, at ens krop har det godt, så man har kræfterne til at kunne arbejde terapeutisk med sin spiseforstyrrelse. Det er med til at skabe grundlaget for forandring. Derfor vil fokus i behandlingen også være, at din krop skal få det bedre, så du får mere overskud og energi.