Sorg

Oplevelsen af sorg kan variere meget fra person til person, men overordnet set er der for de flestes vedkommende tale om en kombination af følelsesmæssige, fysiologiske, adfærdsmæssige, kognitive, sociale og eksistentielle reaktioner.

• Følelsesmæssigt vil du opleve nogle af følgende reaktioner: chok/krise, fortvivlelse, tristhed, irritabilitet/vrede, skyld, modløshed, savn og længsel.
• Fysiske symptomer kan bestå i søvnforstyrrelser, ændret appetit, anspændthed, træthed, infektioner, hoved- og mavepine og kvalme.
• Adfærdsmæssige ændringer kan være grådlabilitet, uro/hyperaktivitet, aggression, indadvendthed, misbrugsadfærd, undgåelse af steder/aktiviteter/personer, der minder om tabet, samt rituel adfærd.
• Kognitivt vil du kunne opleve at have svært ved at fokusere eller koncentrere dig, ligesom hukommelses- og overbliksvanskeligheder er almindelige symptomer. Tankeindholdet kan være præget af tvivl og bekymringer for fremtiden, centrere sig om afdøde og døden. Selvmordstanker og uvirkelighedsfornemmelse er også almindelige fænomener.
• Sociale reaktioner ses i form af: Øget støttebehov, øget sensitivitet, kortluntethed, isolation, ophør af aktiviteter, oplevelse af manglende forståelse fra omgivelserne.
• Eksistentielle reaktioner kan vise sig som en oplevelse af ensomhed, besvær med at se meningen med livet, optagethed af livets grundvilkår, identitetsforvirring og en oplevelse af at have mistet en del af sig selv, religiøs eller spirituel krise.

Uanset dine reaktioner vil psykologen kunne hjælpe dig i retning af den mest hensigtsmæssige håndtering, hvor målet vil være at sikre dit funktionsniveau i hverdagen og støtte dig i at bære smerten.

Den naturlige og hensigtsmæssige sorgproces kendetegnes ved, at du veksler mellem på den ene side at være i et tabsorienteret spor og på den anden side at være i et genoprettende spor – hvilket nogle gange kan forekomme med flere skift i løbet af bare én dag. Du kan på den måde opleve at være ked af det og grædende det ene øjeblik, og det næste øjeblik at have lyst til at være social, som du plejede at være, inden tabet indtraf.

I tabssporet dvæler du ved tabet og mærker smerten, der er forbundet med det tab, du har lidt. Hvis situationen er den, at du har mistet en nær, kan et eksempel på en tabsorienteret adfærd være, at du besøger gravstedet eller ser på fotografier af den afdøde.

I det genoprettende spor afprøver og lærer du nye former for adfærd. Det kan være, at du begynder at lave mad (i stedet for din afdøde ægtefælle) eller, at du begynder til kørestolsbasket, fordi du grundet tab af din førlighed ikke længere kan dyrke gymnastik. Du forholder dig til den livsændring, som er overgået dig, og du forsøger at justere dine strategier og værdier efter de nye vilkår. Det kan også betyde, at du måske afprøver nye roller eller tager dine relationer op til revision.

Kompliceret sorg eller forlænget sorgreaktion er, når sorgen ikke forløber som beskrevet ovenfor, men snarere forbliver så intens, at det bliver invaliderende og reducerer livskvaliteten markant. I sådanne tilfælde udvikles typisk symptomer på depression, angst, PTSD, fysiske lidelser og forlænget sorglidelse, som ubehandlet kan vare ved i årevis. Symptomerne skal have været til stede i minimum seks måneder førend reaktionen klassificeres som kompliceret eller forlænget. Det er her afgørende at få hjælp til at integrere tabet og dets betydning i forhold din selvopfattelse og ikke mindst at få støtte til at vende tilbage til en meningsfuld hverdag.

For de fleste, der mister en nær, vil sorgprocessen forløbe naturligt, og det vil med tiden blive nemmere at bære tabet og integrere det i din selvfortælling. Uanset hvordan du oplever et tab eller en sorgproces, vil psykologen kunne give dig værktøjer til at håndtere dét, som er udfordrende for netop dig. Afhængigt af, hvor du er i sorgprocessen ved terapiens opstart, kan det desuden være en fordel at sprede sessionerne ud, så du kan blive fulgt i lang tid. På den måde vil psykologen kunne holde øje med, om din sorgproces skulle tendere i retning af en forlænget sorgreaktion.

I terapien vil psykologen derfor hjælpe dig med at monitorere din sorgproces, så I sammen sikrer, at du giver plads til begge handlemønstre og bruger dine relationer hensigtsmæssigt i forhold til at få støtte i at kunne være i begge spor af sorgprocessen. For nogle mennesker er der en naturlighed i at dvæle ved den følelsesmæssige smerte, som tabet medfører, mens andre vil anspores til at undgå de svære følelser og søge at komme hurtigt videre i den nye tilværelse. Langt de fleste mennesker vil have en personlighedsmæssig tendens i den ene eller anden retning. Endvidere kan kulturelle og familiemæssige forhold påvirke måden, hvorpå du håndterer store forandringer og tab. Psykologerne i Encounter vil hjælpe dig med at finde ud af, hvad din tendens kunne være, og hvordan du kompenserer for en eventuel tilbøjelighed i den ene eller anden retning, så du ikke risikerer enten at negligere sorgen eller alternativt at fortabe dig i den, og dette kan psykologerne i Encounter hjælpe dig med.