Parterapi

Parforhold kan se meget forskellige ud – men for de fleste pars vedkommende er forholdet fundamentalt for livskvaliteten i hverdagen. Det kan være meget svært at fungere i livets andre arenaer, hvis parforholdet er ustabilt eller problemfyldt. Derfor er det ekstremt vigtigt at tage hånd om de konflikter, der nærmest ikke er til at undgå, når to mennesker skal dele tilværelsen med hinanden.

“Hvad end den konkrete problematik drejer sig om, vil et parterapeutisk forløb give nogle redskaber, som man kan tage med sig og bruge i mange situationer fremover.”

– Par, kvinde 35 år og mand 37 år.

Temaer

Det kan virke grænseoverskridende at overveje parterapi, fordi det indebærer, at man inviterer en tredjepart ind i intimsfæren

Nogle oplever det som pinligt eller skamfuldt – og derfor venter mange par, til det nærmest er for sent. Men ofte er parterapi meget effektfuldt, fordi det hjælper til at skabe det nødvendige rum, hvor man kan tale sammen på et dybere plan, lytte til hinanden og forstå hinanden til bunds.

Eksempler på temaer for parterapi kan være:

  • Skal vi blive sammen eller gå fra hinanden?

  • Genetablering af en sund kommunikation

  • Bebrejdelser, skænderier, konflikter og følelsesmæssig afstand

  • Konflikthåndtering i forbindelse med f.eks. skilsmisse

  • Sexliv og lidenskab

  • Utroskab