KVALITETSSIKRING

Dagligdagen i Encounter er indrettet med fokus på at sikre terapi af den højeste kvalitet, som udelukkende tager udgangspunkt i evidensbaserede metoder. I praksis betyder det, at psykologerne samarbejder og sparrer med hinanden hver eneste dag.

Når du går hos en af Encounters psykologer, kan du derfor være sikker på, at terapien er så målrettet og relevant som muligt – fordi vi har et aktivt fagligt miljø, hvor der altid er sparring og supervision omkring de individuelle forløb. Det betyder, at dit psykologforløb altid bliver dobbelttjekket, hvis det er nødvendigt med en ”second opinion”.

 
Som psykolog i Encounter giver det mig en etisk sikkerhed, at der stilles ubegrænset supervision til rådighed. Det kvalitetsikrer mit arbejde på en måde, hvor klienterne altid behandles i henhold flere fagpersoners vurdering.
— Anne Gyldendal, psykolog hos Encounter
 

Det er en stærk kvalitetssikring af vores arbejde, når vi prioriterer sparring og supervision, der er møntet direkte på aktuelle forløb. Psykologerne har naturligvis tavshedspligt i alle aspekter af deres arbejde og samarbejde.

Encounters psykologer modtager ekstern supervision fra nogle af landets mest anerkendte eksperter, vi har en meget høj grad af intern supervision, og desuden holder vi os fagligt opdaterede på efteruddannelse og konferencer.

Alle disse tiltag er mulige på grund af den måde, vi har indrettet os som ét samlet dynamisk hus.

 
Det betyder meget for min faglige udvikling, at vi modtager så hyppig og kompetent supervision, som vi gør hos Encounter. Gennem supervision lærer vi vores styrker og udviklingspunkter som psykologer at kende, lærer at forstå vores klienter i et bredt psykologfagligt perspektiv og at bruge effektive konkrete værktøjer i den terapeutiske behandling.
— Nadja Thorbek Uldall, psykolog hos Encounter