Angstlidelser

Vidste du, at angst er en af de mest udbredte psykiske sygdomme i Danmark? At have en angstlidelse er typisk forbundet med stort ubehag og oplevelsen af, at dagligdagens opgaver kan virke uoverkommelige. Det kan f.eks. blive svært at tage til møder, tage med bussen, gå til en eksamen eller komme gennem arbejdsdagen. Det at have en angstlidelse behøver dog ikke at blive en permanent del af dit liv. Som resultat af psykologisk behandling vil de fleste kunne slippe af med deres lidelse eller få denne reduceret betydeligt, og det kan også ske for dig! 

I nedenstående artikel vil du blive klogere på:

• Hvad er angst?
• Angst versus angstlidelse
• Hvilke angstlidelser findes?
• Behandling af angst

Så hvad er angst? Angst (eller frygt) er en helt naturlig følelse, vi som mennesker kan opleve, såvel som følelserne glæde, tristhed og vrede. Angsten, som følelse, er udviklet undervejs i menneskets evolution, fordi den har været hensigtsmæssig ift. at øge sandsynligheden for overlevelse. Følelsen af angst fungerer nemlig som signal om, at noget er farligt, og den motiverer os til at neutralisere denne fare ved enten at bekæmpe den, flygte fra den eller spille død. Den ubehagelige følelse af angst har altså som udgangspunkt en positiv funktion i menneskets liv.

Angsten aktiverer vores nervesystem, hvilket frembringer en række fysiske symptomer, der alle har til formål at forberede os på at kæmpe, flygte eller spille død.

Klassiske angstsymptomer er f.eks.:

• Hjertebanken
• Uro i kroppen
• Rysten
• Ondt i maven
• Vejrtrækningsproblemer
• Svimmelhed
• Søvnbesvær
• Kvalme
• Sveden
• Koncentrationsbesvær

Kan du genkende disse symptomer? 

Det er vigtigt at kunne skelne mellem “normal angst” og en angstlidelse. Hvis du oplever, at den ubehagelige angstreaktion fremkommer i situationer, hvor det ikke er rationelt at reagere med angst, så skal du være opmærksom – så begynder angsten at opstå som en slags falsk alarm på ellers ufarlige situationer. En angstlidelse er kendetegnet ved, at man oplever neutrale situationer som værende farefulde. Hvis denne uhensigtsmæssige angstreaktion påvirker din daglige funktion, herunder at gå på arbejde, købe ind, være i sociale situation, vil der være tale om en angstlidelse, og her er det vigtigt at tage affære og søge hjælp. Hos Encounter kan psykologerne hjælpe dig med at forstå og behandle din angst.

Hos Encounter arbejder vi ud fra et kognitivt adfærdsterapeutisk perspektiv, idet det er den bedst empirisk understøttede terapeutiske behandling af angst.

Behandlingen tager udgangspunkt i identifikation af de typiske tankefejl, der kan være på spil for netop dig som klient. Vi lærer dig at lave et realitetstjek af dine tanker således, at du selv kan blive skarp på at opdage, hvilke af dine tanker der er realistiske og hvilke der ikke er – og på baggrund heraf lærer du at formulere et sæt af nye mere realistiske tanker. Fordi vores følelser opstår på baggrund af, hvordan vi tænker, vil sådan et realitetstjek være med til at dæmme op for angstreaktionerne.

Vi arbejder dog ikke udelukkende med dine tanker, men også med din adfærd. Vi hjælper dig med at indsamle beviser for dine nyformulerede realistiske tanker gennem adfærdseksperimenter. Igennem adfærdseksperimenterne vil du gradvist skulle udfordre dig selv til at prøve de nye realistiske tanker af i situationer, som du tidligere har været bange for at indgå i. Gennem disse eksperimenter skabes muligheden for at indsamle direkte information om uoverensstemmelsen mellem ens angst tanke og situationen. Dette kan være med til at bekræfte de nye og mere realistiske tanker.

I takt med at du udfører flere og flere eksperimenter, vil du også begynde at vænne dig mere og mere til at indgå i den ellers angstfremkaldende situation, hvorved der skabes mulighed for, at denne situation med tiden vil føles mindre og mindre farlig for dig.

For at håndtere de umiddelbare angstsymptomer arbejder vi desuden med vejrtræknings- og opmærksomhedsøvelser.

Eksempel på teknikken realistisk tænkning:

Når vi i terapien arbejder med teknikken realistisk tænkning tager vi fat i en bestemt frygtet situation, og den tanke der frembringer frygten heri. Et eksempel herpå kunne være:

• Frygtet situation: At skulle holde oplæg for kollegerne på arbejdet
• Frygt tanke: Jeg kommer sikkert til at sige noget forkert og fremstå inkompetent, så mine kolleger kommer til at grine af mig (90% overbevist om at det vil ske).

Herefter lærer vi dig at undersøge tanken objektivt for at vurdere hvorvidt den afspejler én eller flere af de tre tankefejl:

• Udregning af sandsynlighed:
  • Har jeg nogensinde prøvet, at der var nogen, der grinte af mine fejl? Hvor ofte?
  • Hvad kunne der ellers ske?
  • Hvad ville det bedste, der kunne ske være?
  • Hvad er mest sandsynligt?

• Vurdering af hvor slem konsekvensen vil være:
  • Hvad er der sket, når jeg tidligere har lavet fejl?
  • Hvor slemt var det?
  • Hvad er der tidligere sket, når nogen har grint af mig eller andre? Er det blevet glemt igen? Bliver de ved med at gøre nar? Har de villet snakke med mig efterfølgende?

• Undersøgelse af egne evner:
  • Ville jeg kunne håndtere situationen?
  • Ville jeg kunne få hjælp?
  • Har jeg nogle egenskaber, der vil kunne hjælpe mig i situationen?

På baggrund af ovenstående undersøgelse hjælpes du til at vurdere, hvorvidt den oprindelige frygt tanke er den mest realistiske tanke at tænke i situationen. Og såfremt den ikke er, hjælpes du til at formulere en mere realistisk tanke.

Hvis du er nysgerrig på hvordan angst opstår, og hvordan det kan se ud, så læs med videre i det nedenstående afsnit. .

Hvorfor fejlfortolkes neutrale situationer?

Når man har en angstlidelse skyldes fejl fortolkningen af neutrale situationer, at ens tænkning præges af én eller flere følgende 3 typiske tankefejl:

1) En overvurdering af sandsynligheden for, at det frygtede vil ske.

2) En overvurdering af, hvor slemt det ville være, såfremt det frygtede skulle ske.

3) En undervurdering af ens egen evne til at håndtere situationen.

Disse fejlslutninger bidrager sammen til, at den neutrale situation kan tolkes som værende særdeles farefuld og uhåndterbar.

Der findes flere forskellige typer af angstlidelser, der navngives ud fra hvilken typisk situation angsten er rettet mod. I det nedenstående beskrives nogle af de typiske angstlidelser:

• Separationsangst: Angsten for at blive permanent adskilt fra omsorgspersonerne i ens liv. Denne angstlidelse ses hyppigst hos børn.

• Specifikke fobier: Angst/frygt for helt specifikke situationer/ting/dyr. F.eks. klaustrofobi, hundefobi eller araknofobi (edderkoppefobi).

• Panikangst: Oplevelsen af pludselige og voldsomme angstanfald, der kommer ud af det blå i kombination med frygten for at opleve disse igen.

• Agorafobi: Angst for at befinde sig på bestemte steder f.eks. åbne pladser, busser eller teatre af frygt for at få det dårligt og ikke kunne komme væk derfra eller få hjælp.

• Generaliseret angst: En overdrevet bekymringstendens, der medfører en mere eller mindre konstant følelse af uro. Bekymringerne er ikke afgrænset til ét specifikt emne, men kan omhandle mange forskellige ting f.eks. familieproblemer, økonomi, egen præstation og naturkatastrofer.

• Socialfobi: Angsten for at andre skal tænke dårligt om en. Ofte betyder dette, at man bliver bange for at gøre noget, der kunne tolkes som værende flovt, dumt eller pinligt.

• Selektiv mutisme: En angstlidelse, der kommer til udtryk ved, at individet fremstår stum i bestemte sociale situationer (f.eks. i skolen) på trods af sagtens at kunne tale i trygge omgivelser f.eks. derhjemme. Denne angstlidelse ses hyppigst hos børn.

• PTSD: En angstlidelse, der kan fremkomme efter man har været udsat for en traumatisk oplevelse. PTSD er kendetegnet ved, at man oplever gentagne flashbacks til traumet blandet med et højt stressniveau.

Angst er altså en ganske naturlig følelse, som alle mennesker oplever, hvorimod angstlidelser opstår, når angstresponsen aktiveres i situationer, hvor denne ikke er realistisk. Dette skyldes typisk 3 forskellige tankefejl, som vi bl.a. arbejder med at overkomme i terapien her hos Encounter.