Coachinguddannelse i kognitiv adfærdsterapi
Bliv certificeret coach i kognitiv adfærdsterapi og mestr forandring. På bare 12 dage lærer du at anvende banebrydende teknikker, som har bevist deres værd i mere end 5.000 terapiforløb.
Om uddannelsen
Med udgangspunkt i 5.000 afsluttede terapiforløb, har vi opbygget en 12 dages best-practice coachinguddannelse, der gør dig til ekspert i at benytte kognitiv adfærdsterapi til bedre at forstå, støtte og rådgive.
Uddannelsen er til dig, der arbejder med mennesker i bred forstand. Det inkluderer HR-medarbejdere, ledere, læger, socialrådgivere, psykologer, psykoterapeuter, lærere, sundhedspersonale, konsulenter, trænere, mentorer, pædagoger og højskolelærere.
Vores kognitive coachinguddannelse bygger på de psykologiske, evidensbaserede terapimetoder, der er udviklet og bearbejdet i praksis siden 2017. Vi har integreret teknikker fra nyere psykologiske retninger såsom metakognitiv terapi, Compassion Focused Therapy, Mindfulness og Acceptance and Commitment Therapy (ACT). Du får konkrete værktøjer, som gør dig stærkere i dit virke, når du skal håndtere samtaler i professionelle sammenhænge. Som certificeret coach bliver du i stand til at støtte og afklare andre med at:
- Mestre deres udfordringer
- Overkomme barrierer
- Nå deres potentiale
- Forbedre deres mentale livskvalitet
Gennem forløbet modtager du undervisning og supervision af Encounters psykologer, som bistår dig i at skabe din egen personlige stil og forfine dine samtalefærdigheder. Undervejs får du nye indsigter og kompetencer, der løfter dine evner til at skabe resultater for andre til et nyt niveau.
Praktiske oplysninger
Lokation: Uddannelsen foregår på Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K., kl. 8.30-15.30 I forbindelse med undervisning serveres morgenmad, frokost og kage. Kaffe, te og isvand er ad libitum. Er du vegetar eller allergiker, så giv os endelig besked.
Uddannelsesform: Uddannelsen foregår som en blanding af oplæg, øvelser, demonstrationer og hjemmeopgaver. Du skal afprøve metoderne i både hjemmeopgaver og øvelser, og bl.a. arbejde med udgangspunkt i en personlig problematik. Underviserne er psykologer med erfaring i kognitiv psykologi.
Herudover skal du selv medbringe din egen fysiske læringsdagbog til uddannelsen, der vil indgå som et fast element gennem hele uddannelsesforløbet.
Adgangskrav: Under forløbet skal du praktisere coachingsamtaler eller lignende type samtale, og medbringe videomateriale af egne samtaler til supervisionsdagene. Du skal have en underskrevet samtykkeerklæring som kan downloades her.
Program
Uddannelsen forløber over 12 dage fordelt på 6 moduler á 2 dage hver. Alle dage kl. 8.30-15.30 (frokostpause kl. 12.00-12.30) på følgende datoer:
Dato (2024) | Dag |
Onsdag d. 14. august | Dag 1 (undervisning) |
Torsdag d. 15. august | Dag 2 (undervisning) |
Onsdag d. 4. september | Dag 3 (undervisning) |
Torsdag d. 5. september | Dag 4 (undervisning) |
Tirsdag d. 8. oktober | Dag 5 (supervision) |
Onsdag d. 9. oktober | Dag 6 (undervisning) |
Mandag d. 4. november | Dag 7 (undervisning) |
Tirsdag d. 5. november | Dag 8 (supervision) |
Tirsdag d. 26. november | Dag 9 (undervisning) |
Onsdag d. 27. november | Dag 10 (personligt udviklingsseminar) |
Onsdag d. 11. december | Dag 11 (supervision) |
Torsdag d. 12. december | Dag 12 (eksamen) |
Dag 1 | Onsdag d. 14. august | Undervisning:
- Introduktion
- Basale grundforståelser af mennesket
- Hvad indbefatter det at være coach?
- Samtaleteknikker; den sokratiske dialog m.v.
Dag 2 | Torsdag d. 15. august | Undervisning:
- Sæt rammen for en god coachingsession
- Afdæk og konkretiser dine klienters hensigt og formål
- Introduktion til psykoedukation og hjemmeopgaver som virkemiddel
- Du får også selv en hjemmeopgave, som du skal udføre til den følgende undervisningsgang
Dag 3 | Onsdag d. 4. september | Undervisning:
- Strukturering af coachingsessioner
- Omstrukturering af dysfunktionelle tankemønstre til konstruktive tanker
- Øge menneskers motivation og trivsel vha. adfærdsaktivering
Dag 4 | Torsdag d. 5. september | Undervisning:
- Stress- og krisehåndtering (de to almene psykologiske tematikker)
- Identificer og håndter normale menneskelige reaktioner på kriser og belastninger.
- Konstruktive strategier til krisehåndtering og det at føre samtaler med mennesker i krise
Dag 5 | Tirsdag d. 8. oktober | Supervision:
- Første supervisionssession og feedback på egne samtaler
- Feedback på din egen personlige stil og dine samtalefærdigheder
- Dannelse af supervisionsgrupper
- Dybdegående analyse og diskussion af samtaleteknikker og -tilgange
Dag 6 | Onsdag d. 9. oktober | Undervisning:
- Arbejd med dysfunktionelle leveregler hos andre
- Formulering af nye, sunde leveregler
- Anvendelse af adfærdseksperimenter i det offentlige rum for at teste nye leveregler
- Praktisk udførelse af adfærdseksperimenter i grupper
- Fokus på selvværd og perfektionisme: identificering af problematiske leveregler
- Strategier til opbygning og vedligeholdelse af sundt selvværd
- Udvikling af selvaccept og reduktion af usund selvkritik, skam og skyldfølelse
Dag 7 | Mandag d. 4. november | Undervisning:
- Anden supervisionssession med fokus på personlig stil og samtalefærdigheder
- Fremvisning af nye videooptagelser af egne samtaler til feedback
- Gruppefeedback i supervisionsgrupper med medstuderende
- Dybdegående analyse og diskussion af samtaleteknikker og -tilgange
Dag 8 | Tirsdag d. 5. november | Supervision:
- Fokus på ængstelighed og undgåelsesadfærd
- Dysfunktionel undgåelse og sikkerhedsadfærd
- Værktøjer og teknikker mod ængstelige tanker
- Arbejd med eksponeringsteknikker
- Afrunding af coachingforløb
- Etiske overvejelser i coaching
Dag 9 | Tirsdag d. 26. november | Undervisning:
- Metoder fra kognitiv psykologis tredje bølge
- Mindfulness og compassion træning
- Meditations- og visualiseringsøvelser
- Principper fra Acceptance and Commitment Therapy (ACT)
- Håndtering af grublerier med metakognitiv terapi
Dag 10 | Onsdag d. 27. november | Personligt udviklingsseminar:
- Overgangsritual: Fra studerende til uddannet coach
- Personlig udvikling og selvrefleksion
- Identifikation af egne leveregler, triggere og sårbarheder
- Strategier mod omsorgstræthed og overinvolvering
- Opbygning af fagfællesskab
Dag 11 | Onsdag d. 11. december | Supervision:
- Sidste supervisionsdag før eksamen
- Feedback og vejledning fra psykologer
- Arbejde i supervisionsgrupper
- Spørgetid om eksamen
Dag 12 | Torsdag d. 12. december | Eksamen:
- Eksamensafvikling
- Uddeling af certifikater
- Afslutning med bobler 🥂
Økonomi og finansiering
Prisen er kr. 29.500 Du kan få en væsentlig del af uddannelsen dækket ved brug af bruttolønsordningen. Som kommunalt ansat har du muligheden for at søge tilskud hos ‘Den Kommunale Kompetencefond’, som støtter med op til 30.000 kr.
Din tilmelding bekræftes ved at indsende din ansøgning og indbetale kr. 5.000. Beløbet kan ikke tilbagebetales, medmindre uddannelsen ikke afvikles. Det resterende beløb opkræves til indbetaling senest d. 10. juni 2024. Ønsker du ratebetaling eller rådgivning om finansieringsmuligheder, så kontakt Encounters uddannelseskoordinator Helle Rosendal på hellerosendal@encounter.dk.
Uddannelsen gennemføres ved minimum 16 deltagere. Ansøgninger behandles i modtaget rækkefølge.
I tilfælde af akut opståede situationer forbeholder vi os retten til at flytte undervisningen eller udskifte undervisere. Der tages forbehold for fejl og ændringer.
Spørgsmål om uddannelsen?
Har du brug for mere information om uddannelsen? Så står uddannelseskoordinator Helle Rosendal klar til at guide dig og besvare alle spørgsmål.
E-mail: hellerosendal@encounter.dk
Uddannelsesstart: d. 14. august 2024.
Tilmeldingsfrist: d. 10. juni 2024 kl. 12:00. Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding er først til mølle.
Mød underviserne
Træd ind i et læringsmiljø, hvor teori møder praksis. Med Encounter får du adgang til undervisning fra eksperter i kognitiv adfærdsterapi til brug i dine coachingforløb.
Charlotte Rasmussen
Cand.psych.aut.
Jeg anser det som min primære opgave at sikre mine klienter en tryg, gensidig og tillidsfuld relation, hvor der er plads til fordybelse og udvikling.
Lotte Bregendahl
Cand.psych.aut.
Det største privilegium ved mit arbejde som psykolog er muligheden for at bidrage til menneskers positive udvikling – psykisk såvel som fysisk. Jeg er passioneret for at hjælpe mennesker med at bevæge sig tættere på den person, de ønsker at være og hjælpe dem med at leve det liv, de ønsker at leve.
Tilmeld dig uddannelsen
For tilmelding skal du udfylde ansøgningsskemaet og sende ind til os.
Flere detaljer fremgår af ansøgningsskemaet.
Uddannelsesstart: d. 14. august 2024
Tilmeldingsfrist: d. 10. juni 2024 kl. 12:00. Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding er først til mølle.