Pårørende samtale
Forskningen viser, at man som pårørende til et menneske med en kronisk lidelse er i øget risiko for at udvikle en belastningsreaktion. Dette hænger ofte sammen med, at du, som pårørende, ofte må varetage mange opgaver i hverdagslivet samtidig med, at der kan gå meget tid og mange ressourcer med at støtte den syge i fx at modtage behandling eller bare at fungere i hverdagen. Det kan derfor være væsentligt, at du opsøger professionel hjælp i forhold til at stå distancen som pårørende. I et forløb med fokus på din rolle som pårørende vil du blive styrket i at varetage din egen trivsel samtidig med, at du støtter den sygdomsramte. Du vil få viden og redskaber til at forstå dine egne reaktioner og til at styrke kommunikationen med dine kære, så I sammen kan håndtere situationen bedst muligt.
I denne artikel kan du blive klogere på:
- Almindelige reaktioner hos pårørende
- Kærlighedsskjold
- Psykologisk hjælp til pårørende
Almindelige reaktioner hos pårørende
Du kan have mange reaktioner, når du er pårørende og ingen af dem er den korrekte reaktion. Det er okay at være ked af det og forvirret, selvom det ikke nødvendigvis er dig, der er i fokus. I den nedenstående beskrives forskellige reaktioner, der kan opstå hos pårørende:
- Udmattelse/træthed
- Bekymring over økonomi
- Sorg og krise over, at livet har ændret sig og at fremtidsplanerne er skudt til hjørne eller ikke-realiserbare.
- Angst, tristhed, vrede og opgivenhed
- Skyldfølelse over at være rask
- Skamfølelse over at føle sig overbebyrdet
- Negligering af ens sociale liv og fritidsaktiviteter
Altså ses det, at du, som pårørende, ikke nødvendigvis lever et problemfrit liv. Generelt vil pårørende opleve, at der er mindre tid og energi til at håndtere egne udfordringer, fx i arbejdslivet og andre sfærer af tilværelsen. Dette kan eksempelvis få konsekvenser for karrieremæssige muligheder og medføre tab af netværk, når der er færre ressourcer til at vedligeholde venskabelige og professionelle relationer.
Kærlighedens skjold
Når vi elsker hinanden, så bærer vi hinandens byrder. Nogle byrder er tunge og svære at bære, mens andre er okay. I relationen med vores kære ønsker vi ofte undgå at belaste hinanden og være til ulejlighed – dette gælder både børn og voksne. Dette kan dog få den konsekvens, at den sygdomsramte og de pårørende undlader at tale om det, der er svært, af frygt for at såre eller være anledning til bekymringer hos den anden part. På den måde kan “kærlighedens skjold” skabe afstand i relationen med den sygdomsramte, fordi alt det der ikke bliver talt om typisk vil fylde i relationen. Dette resulterer ofte i gjensidige fejlantagelser om, hvordan den anden part tænker og føler. Dette kan betyde, at du, som pårørende, uønsket kan komme til at sige eller gøre noget, der sårer den sygdomsramte eller komme til at udvise misforståede hensyn. Det er derfor vigtigt at styrke kommunikationen mellem jer og blive mere tydelig omkring jeres individuelle behov og grænser, samt fælles ønsker.
Alles behov er vigtige
Som pårørende er det almindeligt at negligere egne følelser og reaktioner, fordi fokus ligger på den, der er syg. Tendensen kan ofte forstærkes af både sundhedsvæsenet og netværket, der forsømmer at have interesse for, hvordan de pårørende har det.
Jo tættere du relationelt er på den sygdomsramte, desto mere påvirket vil du typisk være. Det er derfor vigtigt, at der også gives plads til dine behov, så det ikke og alene er den sygdomsramte, der tildeles hensyn og tilgodeses. Vi ved, at social støtte er en vigtig faktor i bedring, og det kan derfor også være fordelagtigt for den sygdomsramte, at du passer på dig selv, f.eks. gennem terapi.
Sådan hjælper psykologen dig
I et pårørendeforløb får du rum til at forholde dig til din trivsel som pårørende uden at skulle spille rollen som “den gode og ukuelige pårørende”. Du får mulighed for at lufte dine frustrationer i et rum, hvor du ikke skal vise lytteren hensyn. Med konkrete værktøjer bliver du hjulpet til at varetage din trivsel bedst muligt med de givne omstændigheder.
Psykologen vil støtte dig i at skabe en struktur i hverdagen, der rammesætter din rolle som pårørende. Mange pårørende får gavn af strukturer, der gør det mere tydeligt, hvornår de er til rådighed for den sygdomsramte, og hvornår de “har fri”. Det kan måske lyde lidt kontant, men alle mennesker har i et omfang brug at kunne lade op og ikke være “på kald”. Dette gør sig også gældende, selvom den sygdomsramte måtte være dit barn.
Hvis du er i den situation, at du også har børn, der er ramte af den sygdomsramtes situationen, vil du få viden omkring børn og unges reaktioner, samt redskaber til at støtte deres trivsel. Når du som pårørende har meget at se til, kan overblikket svigte. Du får måske ikke lavet en prioritering af gøremål og aktiviteter, der stemmer overens med dine behov og værdier. Dette kan ofte føre til en masse dårlig samvittighed, hvilket er meget drænende og uhensigtsmæssig på den lange bane. Psykologen hjælper dig med at prioriterer de ting i hverdagen, som er allervigtigst for dig, samt at etablere den adfærd, der er nødvendig for at du får ladet dine egne batterier op. Det at værne om din egen trivsel er nødt til at være en altafgørende prioritering for dig, men ikke mindst også for den sygdomsramte, der ofte er så utroligt afhængig af, at du fungerer og kan tage fra.